Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 29 —
for ham, naar slagene faldt, men dennegang kunde
hun ikke løfte en haand.
Camilla Wergeland var paa den tid, som hun
etsteds uttrykker det, „stillet mellem lutter Individer,
udrustede med Styrkens og Storhedens hele Ret.
Hun havde kun Valget mellem at søndermales eller
at kvæles. Hun valgte det sidste; man sagde, det
var det smukkeste, det ene rigtige".
„Ak, hvor uerfarne og raadvilde vare vi begge",
skriver Welhaven til fru Collett i et tilbakeblik over
denne tid.
Med hentydning til Dæmringens „hvor man
ynder Piben kun og Trommen", skrev Henr.
Wergeland i Statsborgeren følgende epigram over temaet:
Welhaven bør brukes som trommeskind:
Det lyster norske Hænder nok
paa slig en Tromme spille.
Ei heller skulde med en Stok
Reveljen lyde ilde.
Paa Panden, for at rime
med knyttet Næve kime?
- saa faaes Klang af tomme
Tromme.
Likefrem forbløffende er det, at Welhaven midt
i denne bitre strid — efterat han selv i januar 1835 i
et avertissement i Morgenbladet paa det
ubarmhjertigste hadde blotstillet Henrik Wergeland, —
overvældes saa sterkt av drømmen om hans søster, at
han ved en dristig handling sætter sig i direkte for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>