Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 47 —
og tid, hvor Camilla Collett senere hentet stof til
Amtmandens Døtre.
Dette stof er paafaldende likt set og opfattet.
Welhaven og Camilla Collet levet ikke bare i den
samme aandelige atmosfære, de samme strømninger
og impulser undergit, men de led delvis under de
samme savn, hadde de samme længsler og gav dem
en kunstnerisk beslegtet form.
Men hermed er ogsaa likheten uttømt. Det er
de samme kimer, som ligger og spirer i deres sind,
men de faar sin lovbestemte utvikling i to
forskjellige temperamenter — en Wergelands og en
Welhavens — og i to forskjellige litteraturepoker.
Welhaven utnyttet det givne stof alt i
digtsamlingen av 1839 og vender senere gang paa gang
tilbake til det, mens det hos Camilla Collett vokser
sin langsomme vekst gjennem en række av aar.
Den retning vore hjemlige forhold tok ved
begyndelsen av 1840-aarene var forøvrig meget
ugunstig for moderne novellistisk produktion.
1830-aarenes vældige idékampe var stilnet.
Schweigaard, som hadde reist den realistiske
bevægelse herhjemme, Collett, som hadde utdypet den,
sluktes begge paa denne tid av faglige interesser
og opgaver.
Og Welhaven var stækket av 1830-aarenes kampe,
han blev staaende ved den lyriske form som det
fuldkomneste uttryksmiddel for det aandsindhold,
han sat inde med, han hadde ikke vingefang nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
