Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 49 —
til at kaste sig ind i tidens dristige idéflugt og sætte
kursen dit, hvor hans instinkter altid paanyt kaldet
og drog ham, mot novellen og romanen.
Han livnæret sig da som lyriker og fandt for en
tid utløsning i national-romantiske strømninger. Men
gjennem 1840-aarene ser man ham stadig drages
ogsaa mot prosa-skildringen og likesom periodens
øvrige forfattere gi interessante tilløp til karakteristiske
natur- og menneske-skildringer (Billeder fra
Bergenskysten, Vasdrag og Skovmarker).
I det hele ser man, at den ene av 1840-aarenes
litterære strømninger, den som gav norsk natur- og
folkeliv, og som mundet like ut i Bjørnsons
epokegjørende bondenoveller, i utviklingens medfør
efterhaanden vokset sig kraftigere og kraftigere, mens
den anden strøm av mangel paa tilfløte stundom
truet med helt at forsvinde.
Intelligenspartiets forsøk paa psykologisk
menneskeskildring blir mer og mer avmægtige og blodløse.
A. Munch offentliggjorde i 1846 Den Eensomme,
En Sjælehistorie; den løper ut i sandet.
Stort bedre gik det ikke Welhaven, da han ti
aar senere utgav En Sjæl i Vildmarken.
Likesom titelen er utflytende og uten faste
konturer, var selve skildringen det.
Episk drift og billeddannende evne manglet.
Det vilde ha set daarlig ut med det realistiske
program, Welhavens parti i 1830-aarene pro-
4—Heber: Camilla Collett.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
