Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Det var ham pludselig som saa han ind i et
ansigt han elsket og hadde savnet længe, træk for
træk tok han det i besiddelse igjen.
Foran ham laa græsplænene, skaaret i de
festlige, bugtede linjer han kjendte saa vel, kranset
av blomsterrabatter.
Bak dem reiste løvinassene sig i tunge,
uregelmæssige konturer med pragtfulde guldstænk over
sig fra solen, som just nu gled ned bak
skogkanten.
Per Hjelm saa og saa: der var de «dansende
cedere», lærketrærne med de fantastisk bøiede
grener, der hængeaskens faste, runde kuppel og pære
træets høie, slanke spir, der, bak de gamle, krokete
éebletrær, skimtet han saavidt nøttealléens dype
gange og de høit opskudte birker tæt ved med
det lyse løvhang. Længst nede i haven saa Per
oretrærnes langstrakte, sorte mur mot himlen,
de laa i dyp skygge alt og vogtet paa tjernets
matgyldne, skjælvende flate. — — —
To hvitklædte unge piker kom løpende op
gjennem havegangen med badehaandklær over
armen.
«Kirsten, Kirsten, vent da, jeg kan ikke løpe
saa fort som du —.»
Kirsten snudde sig, og Per saa en flom av
rødblondt haar strømme som en kaape om hals og
skuldre og langt ned over hoftene.
«Skynd dig da vel, Signe. Hvorfor skal du
altid plukke saa mange blomster? De har sikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
