Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
«Han har sin mor ilive.
En mor, han holder saa meget av. Hun vet
ingenting om al denne ulykken, hun tror alt er vel.
Hun er enke oppe i Hammerfest og han er
hendes eneste barn. . . .
Naar Ivar ikke kan skrive, skriver fru
Dede-kam, de er jo barndomsveninder, fru Prøis
og hun. ...»
«Det er altsaa for at spare moren, at du og
fru Dedekam vaaker over ham nat efter nat?»
Per saa Rakel ind i øinene.
«Det er det. Du kan da selv forstaa hvilken
synd det er paa den stakkars moren. Undertiden
synes jeg at jeg kan føie hvor tungt det maatte
bli for hende.
Og endda bedre forstaar jeg dem som glir og
glir nedover skraaplanet og ikke kan stanse. . . .
Jeg har set saa mange av dem, Rakel, jeg har
tænkt saa meget over det.
Mangengang har jeg tænkt, at hvis nogen for
alvor prøvet at hjælpe dem, ikke bare gi dem
medicin og slikt noget, da var det mer end én
som kunde reddes.
Skjønt der er nok dem som er kommet
forlangt, som ikke kan stanses. ... De som har
noget tungt at bære paa ved siden av, noget som
ikke slipper taket i dem nat eller dag, de som
maa glemme for at leve . . .
Aa ja, det er mange maater at miste styringen
over sig selv paa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
