Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Rakel kom frem med Kirsten og Signe og
knælte for at motta nadveren.
Signe hadde listet sin haand ind i Rakels og
holdt den fast.
Ogsaa Kirsten var sterkt grepet, blek og
indadvendt.
Og Rakel selv, hvor stille, fuld og rik var
hendes sjæl da hun deltok i den hellige handling!
Instinktivt følte han at det ikke alene var sin egen
byrde hun bar frem for Guds ansigt, hun hentet
styrke til at bære ogsaa andres, alle de
menneskesjæler hun hadde tat ind i sit hjertes omsorg.
Slik hadde hun søkt hen til de evige kilder
aar efter aar, derfor straalte der glæde og haab ut
fra hende til alle som kom i hendes nærhet.
Da presten vendte sig til altergjæstene og bad
i sit hjerte at de som hungret og tørstet maatte
mættes, følte han pludselig, hvordan kraft ovenfra
strømmet ned gjennem ham og slog som flammer
ut gjennem hans hænder, mens han delte ut
brødet og vinen.
Og da Rakel reiste sig fra alterringen stod med
et sommerdagen for fem aar siden for hans indre
blik: Rakel var vendt tilbake, til det selvsamme
alter, hvor hun var gaat bort fra ham . . .
Gud . . . kunde det være din vilje?
–— Presten var nu naadd op paa aaskam-
men med utsigt over havet. Sjøen væltet sig mot
land, tung og mørk under vinterhimmelen. Et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
