Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
Forstaa hvorfor alt var netop slik og ikke
anderledes, forstaa at alt skedde til det bedste,
ikke bare for hende, men ogsaa for Per Hjelm . . .
Om det var det bedste for Per Hjelm ikke at
vite om hendes kjærlighet, vilde hun kunne bære
sin byrde lettere da ?
«Om det er det bedste for dig, om en anden
kan hjælpe dig bedre end jeg ... ja, ja, fra dag
til dag!
Det er jo ikke min lykke jeg vil, men din!»
Kirsten graat sagte, graat av lykke. For en
salig hvile at ha sluppet sig selv, for en salig
glæde at hvile ut i en anden . . .
Det var stille længe, længe i den gamle
preste-gaardsstuen.
Glørne i ovnen sank langsomt sammen, stuen
laa i mørke.
Klokken paa chifonniéren vovet sig til at slaa
et eneste litet sølvklingende slag.
Halv syv. Da maatte hun avsted.
Kirsten reiste sig, tændte lampen og ordnet sit
haar foran speilet.
Alvorlig møtte hun sit eget bleke speilbillede,
nikket til det: det skal nok gaa!
Alvorlig saa hun sig omkring og gik langsomt
ut med en ny og modig reisning over sig.
Stuen laa alene en liten stund. Den hørte
stemmer og fottrin, døre som blev aapnet og lukket
igjen, dombjælder som klang, føtter som rystet
sneen av sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
