Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
kert han kan faa nogen vikar paa rikshospitalet
— det drar længer ut end han hadde beregnet,
og professor Vedeler vil av mange grunde nødig
slippe ham. Det ser ut som om professoren
interesserer sig for Per og hans studier, det var ham
som vilde at Per skulde vikariere for reservelægen,
og det blev Per saa lykkelig over.
I det hele skriver han saa fornøiet dennegang.
Men jeg er allikevel ikke rigtig rolig for ham, Signe,
jeg er ikke sikker paa hvordan han virkelig har
det og om han ikke bare skriver slik for at
berolige mig
Om du visste hvor han ligger mig paa sinde
og altid har gjort det.»
Det blev saa stille at Signe kunde høre sit
eget hjerteslag.
Hun løftet hodet og vilde tale, men krøp slum
ind i sofahjørnet igjen.
Endelig hvisket hun:
«Jeg tror ikke du behøver at være bange for
ham.»
«Hvad mener du, Signe?»
«Det ... er saa forfærdelig vanskelig at forklare.
Men jeg tror han har det godt. Jeg . . . jeg
vet det.»
Rakel bøiet sig ivrig over mot hende.
«Du gjør mig saa lykkelig! Hvordan vet du det?
Hvorfor er du saa bange, Signe, har du ikke
tillid til mig?»
«Jo Rakel, jeg har ofte tænkt jeg skulde tale
Lilly Heber — Det dages. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
