Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Som vover at slippe sig selv og alt sit eget,
gaa ut av sin egen tankeverdens trange
kammerser med den hermetiske, velbeskyttede atmosfære, ut
i mørket kanske, hvor Guds vældige storm blaaser,
men hvor de aander evighetens luft.»
Provst Hjelm løftet hodet og saa paa sin
kapellan, og der var noget paa engang varmt og saart
i hans blik.
Om litt fortsatte Kyrre:
«Hvis vi hadde en gnist av den tillid til Gud
som vi saa mesterlig forstaar at indprente — andre,
ved passende leiligheter og paa passende steder i
vore prækener, da vilde vi ikke ængstes for at
kaste os ut i kampen, leve os ind i fremmede
livsanskuelser og ærlig jevnføre dem med vor egen,
ta op i vor bevissthet arbeidsresultater fra alle livets
omraader og indsmelte dem i vort Gudsbillede.
Da først blir Gudsbegrepet hvad det skal og
maa være for saa begrænsede og ufuldkomne
sjælelige organismer som vore: uavsluttet, paa stadig
flytning, i evig vekst.
Da først — kommer reformationen, den vældige,
som Luthers bare var en liten, delvis mislykket
begyndelse til!»
Pastor Lamm reiste sig, blek av sindsbevægelse.
«De tror Dem en Guds profet, men vogt Dem
at det ikke er en anden som taler gjennem Dem.
Vogt Dem for disse tanker, pastor Kyrre, de
er ikke Guds!»
Kyrre fortsatte uten at la sig forstyrre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
