Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
«Kom, nu skal mor sælte paa dig
laupar-skoene, nu maa du ikke tale med Signe længer!»
«Nu kommer jeg,» sa Eva lydig.
Men ved døren vendte hun om, sprang hen
til Signe og hvisket:
«Nu vil Gud gjøre onkel Per frisk igjen. Vi
skal bare huske paa at be for ham . . .
Nu kommer jeg, mor! . . . Kjære Gud, hjælp
onkel Per ...» og Eva forsvandt ut til Rakel.
Signe kunde høre den lille stemmen hendes i
ustanselig prat indtil Gunhild kom og hentet hende.
«Hvordan slaar det til idag?» Rakel kom sagte
ind og satte et bret fra sig paa bordet.
«Lille Signe, det samme trætte uttrykket i
øinene idag ogsaa, og la mig se — helt feberfri er
du heller ikke.
Har du nu ligget og grublet igjen? Har du
glemt al den forsigtigheten du lovet mig!»
Rakel stelte om hende, tok saa frokostbretlet
og ga sig til at mate hende, ske for ske.
«Spis nu det jeg har lavet istand til dig, saa
du faar kræfter, ellers kan du slet ikke holde
skridt med Per, naar han kommer hjein om vel
en ukes tid.
Du kan tro han kom sig de sidste dagene . . .
spis nu, ungen min!»
Og Signe lot sig stelle med som et træt barn.
Der straalte slik kraft og fred ut fra Rakel, at
alle de bange tankene og spørsmaalene la sig til
hvile og nervene faldt tilro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
