Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Regn idag, rigtig groveir!
Men det blev ikke langvarig dennegangen. Før
kvelden kom vilde det ha letnet, det saa likt ut
til det.
Aaja, det greidde sig vel idag ogsaa.
Hver dag faar ha nok i sin plage . . .
En fin, blaa røk steg tilveirs fra skorstenspipen.
Naa blev det kaffe at faa. Gild jente, den
Dordei. Altid hadde hu maten paa bordet til
ret tid . . .
Hadde han ikke svoret dyrt og hellig aldrig
mer at se til den kanten kvindfolka gik var det
ikke greit at vite aassen det kunde ta ivei med
hu Dordei, neigu om det var. Slikt drivendes
kvindfolk hadde han ikke set paa aar og dag . . .
Amandus var nær ved at overlistes av blide
følelser da han pludselig tok sig i det og mandet
sig op med et kraftig ryk.
«Aa nei, du Amandus, mig lurer du ikke!
En vet hvad en har, men aldrig hvad en faar.
Og kvindfolk er lumske ...»
Og som for rigtig at indprente sig dette
faktum slog Amandus stalddøren haardt i efter sig.
«Jøss saa han skreller i dørene!» Marthine
holdt paa at slippe baade melkespand og sil, hun
var paa vei til fjøset, oplivet av kaffetaaren
Ja, de mandfolk, de mandfolk, støt var det
leven med dem. Aldrig kunde de lære sig til at
fare som kristent folk. Og slik som han skræmte
kattene hendes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
