Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
To hænder møttes.
«Rakel, hadde du kunnet . . . oin jeg ikke
var kommet . . . for at hjælpe . . . endda
engang — ?•
Rakel løftet blikket mot ham uten et ord
Bleke saa de hverandre ind i øinene.
«Jeg vet det,» sa Kyrre med lav stemme. «Vi
hører sammen . . . fra evighet av.
Jeg har altid visst om dig.
Naar jeg som gut drømte om vaaren, da var
del dig, jeg længtet til.
Og del første som naadde mig av dig, vet du
hvad det var? To violer og en birkekvist, de
iaa foran min dør den vaaraftnen jeg saa dig for
første gang, og jeg bar dem ind til mig . . .
Slik kom vaaren ind i mit fattige, forfrosne liv ...
Rakel, hvad tænker du paa?»
«Jeg tænker paa hvor lykkelige vi er.
Johannes, jeg ønsker at tiden vilde staa stille!»
«Nu, tre dage før vort bryllup, Rakel?»
«Ja,» sa Rakel sagte. «Jeg ønsker jeg kunde
gaa utenfor tid og rum og bare vite dette ene: at
vi er naadd frem til hverandre.
Det er likesom ikke til at fatte.
Længe før jeg er rigtig vaaken om morgenen,
er det noget som rører paa sig inde i hjertet mit
og skjælver av lykke ... og naar jeg leter mig
frem til hvad det er, saa er det dig
Og jeg glir likesom sammen med alt omkring
mig, med værelset jeg er i, med haven derute.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
