Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Æslet, som vil være Cantor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1. F a b e l.
Æslet, som vil være Cantor.
Da et Cantorat i Skoven var blevet ledigt, angave sig adskillige
Candidati, blandt hvilke og var Æslet. Efter at Prover
var aflagt udi Capel-Mesterens Nærværelse, som var en
Vibe, fulde de fleste Stemmer paa en Navn, som holdtes for
at kunne blive en god Bassist. Æslets Stemme derimod blev
af alle meest beleet og foragtet. Det tabte derfor intet af de
hoye Tanker, det havde om sin Stemme, men tilskrev den imod
sig teede Foragt de andre Dyrs enten Uskiønsomhed eller Misundelse.
Saadant gav det tilkiende for Nat-Uglen, som fulgte
det paa Hiemveyen. Nat-Uglen sagde da: "Kiere Broder!
Leeg saadant ikke paa Hierte. Det er ved forrige Vacance gaaet
mig ligeledes. Vi leve, desværre! udi Tider, hvor der stiønnes
ikke mere paa Dyd og Duelighed."
Fabelen lærer, at enyver er forelsket i sig selv , og saaledes familiarisere
sig med sine Feyl og Vanskabninger, at de ansee dem som
Dyder og Zirater.
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
