Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Nattergalen og Soen - 32. Tranen, som curerede med ”Gratia probatum”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sj. F a· b e l.
· Ratt eagalen og Seen.
Soen spurgte engang Jeattekgaiem hoi hun-, som hader
en- saadan behagelig Stemme, ikkun lader sig høre paa en vis
! Tiid om Andet, og det alleene om Natten. «’Det synes deraf,"
sagde hun, "at du misunder Mennesket og Dyr Fomoyelse.’·
« · xtergalen svarede dertil: "Hvi kommer det, at da, sont lpaoet
1 saadan hæs-lig Stemme, lader dig hore det heele Aar igjen-
nem? Det synes-, at dn lader dig idelig bore for at meent-
modeie Dnr og Veennesket«" Ingen af dem kunde saaledes
giore reede fot sit Forhold; men enhver gik tankefuld og stil-
tiende bort-
Fabelen leet-er, at den, som haoer siettest Stemme-, synger oftest-
Vg at den, som kan mindst tale, taler ideligen; De detimod, som kan
foknoyc Mennestene, ere spalsonnne saavel vaa der eenc, som paa det an-
det, og ingen kan give Aarsag dertil.
-s.4;»
os
. C ,
- ». szkz a O e l.
Tl’al’ke’l«» som clirclcdc med «Gt·atja probatuth
« : Leoparden var engang plaget med idelig Qbstruetiom og
lsetienede sig af Stol-fem som var Hof-Chirm«gus, l,k»oilk’en satte
« »ham een Elysteer efter en anden; men Soagheden blev dog stedse
ved. Endelig giver sig Tranen an og siger sig at have et Ar-
3,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
