Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 75. Æslet, som opslugde Maanen - 76. Manden, som vilde drukne sig - 77. Den anklagede Qvindes Undskyldning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
lod sig igien see paa Himmelen. Dette bestyrkede dem ·i den
Troe, at Maanen imidlertiid havde ligget ndi Æslets Buug.’
Om denne Historiess Rigtighed vidner en bekiendt Amor, og kan
den ikke hotdes ganske ucroelig, thi man haver Exempler paa , at heele
moraliserede Folk ere faldne, paa fast ligesaa daarlige Meeninger. De
gamle Grækere og Romere tilskrive Maanens Fornwrkeise visse Trold-
—mænds Konster, og Chineserne troe endnu, at den opsitiges af en
Drage» , «
76. F a b e l.
Manden, som vilde drukne sig.
En ung Person, overvældet af Sorg, kiededes ved Livet,
og besluttede at drukne sig selv. Da han i det fortvivlede For-
sæt kom til Vandet, mærkede han, at han havde glemt sin
Hat. Han løb derfor strax tilbage for at hente Hatten, men
medens han leedte efter Hatten, fandt han sin Fornuft igien,
saa at han betænkte sig, og stod fra sit Forsæt
« 77o F as b e lo
Den anklagede Qvindes Undskyldning
Et Qvinde-Menneske, som havde-ladet sig beligge, blev ,-
dragt til Byfogden, og af ham examineret. Hun kunde vel
ikke negte Gjerningen, men søgte alleene— at undskylde den;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
