Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 92. Tvistighed mellem Dyr af begge Kiøn - 93. De tvende Aber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
samme Tiid holdtes for de største Procuratorer ndi Skoven.
Efterat Sagen med største Veltalenhed af begge Parter var
ageret, blev as Pan falden saadan Dom, at Mændene skulde,
som forhen, have Navn og Titel af Herredøm, som dem ved
Naturen tilkom, og at Qvindeme skulde have Herredornmets
Brug og Øvelse, som de ved en bestandig Prarin havde Hævd
paa. Omkostningen skulde paa begge Sider ophæves-.
Fabelen viser, at ved saadanne Tvistigheder, endogsaa ndi menne-
skelige Societeter, intet andet Udfald kan ventes.
47. F a b e l.
De tvende Aber.
To Aber stode engang ved en Strandbred og spøgede
sammen. Dette Svogerie varede saa længe, at den ene stødte
den anden ud iStranden. Den som Skaden havde givet-
arbeydede af yderste Kræfter paa at redde sin Medbroder, at
han ikke skulde drukne. Han var omsider og saa lykkelig, at
han fik ham optrukken, skivndthalvdod, paa Landet. Han søgte
derpaa at vederqvæge ham, og sagde: Du maa takke mig, kiere
Broder! Du seer hvad Umage jeg haver havt at redde dit Liv.
Den anden sagde da: Jeg vilde gierne takke dig, hvis du ikke
havde havt Umage med at styrte mig i Stranden først.
" Fabelen lærer, at man ingen Tak er styldig til den, som redder
sin Næste af en Nød og- Farc, som han selv haver styrtet ham udj-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
