Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 99. Storken Qvaksalver - 100. Aberne og Biørnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
graduerede Dyr Fortrhdelse, og endeligen lode ham forbyde at
practisere videre. Storken meenede, at man derudi giorde ham
Uret, foregivende, at ingen af hans Patienter indtil denne Tiid
havde klaget over ham; hvortil ham blev svaret, at det kunde
være sandt nok, efterdi det var troeligt, at de alle vare døde
under hans Cuur.
100. F a b e l.
Aberne og Bivrnen
Nogle Aber, som vare udi Selskab sammen, søgte efter
Vand, for at slukke deres Tørst. De komme endeligen til en
Brønd: Men som Bronden var saa dyb, at de ikke kunde
naae Vandet, bleve de ganske raadvilde. En Biorn nærmede
sig til Bronden i samme Forsæt. Han gav det Raad, at en
af Aberne skulde hente et Kar for at øse Vandet derudi, og
at den eene skulde holde fast ved den andens Hale, paa det at
den sidste, som forte Karret, kunde naae Vandet; Aberne sva-
rede dertil, at det Anslag syntes godt nok, men at det-vilde
blive for tung en Byrde for den første, som skulde holde alle
de andre tillige med Karret. Biornen sagde: Jeg er stærk nok
«til- at holde Eder alle, om I vare end eengang saa mange.
De fandt derfore Sagen at være giorlig. Biornen fæstede»sine
Labber til Træet af Brondem Den første Abe holdt ved hans
Hale, og de andre efter hver andens. Medens de vare i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
