Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 112. Maanens Klagemaal - 113. Tigerens Klagemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
112: F a· b e l.sp
Maanens Klagemaal.
Maanen besvcerede sig engang »sor· sin Moder over Hun-
dene, der heele Timer tillige med Bitterhed stode og gioede
mod den. Hun meende sig saadant ikke at forskylde hverken
as Dyr eller Mennesker. Moderen sagde da: Ep, min Dolter!
Leeg saadant ikke paa Hiertet. Hundene ere meere at beklage,
der giee sig hæse, end du, som er saa langt fra dem.
Fabelen leer-er, ak daarlige Menneskers Skieldsord maae foragte-s-
cfterdi de skade ingen uden sig selv.
113. Fabel.
Tigerens Klagemaab
En Tiger besværede sig over Livets Korthed, og lastede
Skiebnen, efterdi den lod visse ringe og ueedle Dyr, som
Kragen og Hiortem naae tree Menneskers Alder, da de redelste
Dyr derimod havde-saa kort Levetiid. Et LEsel, som hørte
detteTKlagemaal,·sagde da: Hvis Eders Ercellence ikke vilde
tage det unaadigt op, saa kunde jeg sige, at man haver meere
-Aarsag at besvare sig over Skiebnen, efterdi den lader Digt-e,
Biorne, lilve og andre velbyrdige og skadelige Dyr leve saa
længe. J have Dage nok at leve i, hvis I vilde anvende dem
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
