Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 115. Nattens Klagemaal over Maanen - 116. Bierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
men at Maanen tilegnede sig ogsaa den halve Deel af den an-
den Part, det var utaaleligt. . Jupiter raadede Natten at fra-
staae saadan ugrundet Paastand, sigend«e, at hvis Sagen blev
ventileret for en ordentlig Ret, hun kunde reent stødes sra det
heele Herredom3 thi Vidnesbyrd kunde fremkomme, der vilde
vise,(at hun tienede ofte ikkun til et Skiul og Skygge for
Tyve og Røvere, hvilke vilde øve end fleere Misgierninger, hvis
Maanen ved sit Skin saadant ikke en og anden Gang hin-
drede. Da Natten dette hørte, gav hun sig tilfreds og tog sin
Stævning tilbage.
Fabelen viser, at Maanen er ikke forgieves sat paa Hinnueleu, og
at den er lige saa nyttig for gode Mennesker, som den er en Skræk
for Tyve og Røvere. «
116. F a b et.
Bierne.
En fremmed Bie kom engang as en Hændelse ind udi en
anden Biekube, hvor han blev vel og kierligen«modtagen. Me-
dens han der opholdt sig, erkyndigede han sig oni Tilstanden
isamme Biekube, hvilken han fandt at være slet og ynkværdig, og
ansaae han-den som et dødt Legeme uden Siel. Han mærkede
der ikke mindste Tegn til Ambition, til Hurtighed, til subtile
Videnskaber; han saae overalt slette og ringe Boeliger uden
Zirat og Prydelse. Kort at sige, alt hvad som-» kom ham for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
