Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 129. Bondens Samtale med Caninen - 130. Abens ugrundede Klagemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
for den rette? Den rette Troe, svarede Caninen, holdes at
være den, som udi almindelige Forsamlinger efter de fleeste
Stemmer er funden for godt at veere den rette: Men der fin-
des utallige Dyr og Fugle, som saadant ikke ville antage og
erkjende, saa at derudover store Uroeligheder foraarsagesz dog
ere visse heele Slægter af Dyr, som uden ringeste Scrupel
troe alt hvad som efter de fleeste Stemmer er paalagt dem at
troe; thi man hører ingen Religions-Tvistigheder iblandt Østers,
Snegle og Muldvarpe, og er det i deu Henseende, at de bere-
res med den Titel af de Orthodoxe Creature. Lige saadan
Berømmelse, sagde Bonden, lægges paa vore Bonder og Kul-
svierez hvorpaa han tog Afsked med Caninen, og takkede for
god Underretning. ·
Tidens ugrundede Klageinaal.
Bæveren sorfattede engang et Skuespil, hvorudi han paa
en skiemtsom Maade afmalede Dyrs og Fugle-3 Feyl og Daar-
ligheder i Almindelighed Alle roste Værket, saasom de holdte
det at være ikke mindre uskyldigt end nyttigt. iAben alleene,
besværede sig heftigen derover, sigende, det hele Værk at sigte
paa sig. Han agtede derfor at indgive Klagemaal over Amor-
og raadsorte sig med en Biorn om hvad Satisfaetion, han
skulde paastaae. Bivrnen sagde da: Kiere Mortenl Jeg tor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
