Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 155. Den gierrige Mands fundne Skat - 156. Fanden og Ræven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
ingen Hielp ventede sig af sin Fader til at fornoye sine Tredi-
torer, geraadedederover i saadan Fortvivlelse, at han beslut-
tede at hænge sig selv. Han tillavede en Strikke, hvilken skulde
fæstes til Væggen; men, da han slog Sommer ind udi Muren-
traf hans just paa det Sted, hvor Skatten var indsluttet, hvil-
ken han strax beinoegtigede sig, lagde en Graasteen i Steden i
Hullet, og lod Strikken blive tilbage til en anden, som kunde
have Lyst at hænge sig i hans- Sted. Kort derefter kom Fa-
deren ned udi Stuen, hvor han sandt Hul paa Væggen, og en
Graasteen i Steden for Skatten, som var borttagen, hvorud-
overhan i Fortvivlelse hang sig i samme Strikke, som as
Sønnen- var tillavet. Da Sønnen fik denne Tragoedie at vide,
sagde han: Jeg haver intet berøvet min Fader, thi jeg haver
i Steden for en Skat lagt en anden, som var ham lige saa
nyttig.
En Graasteen er af samme Værdi som Guld, naar man gravet
det ned udi Jorden , og Gnieren kan ved saadan Omskiftelse siges hver-
ken at have vundet eller tabt. -
Fanden og Ræven.
Fanden havde ofte været skuffet af Ræven, og derved var
kommen udi Foragt, hvorudover,— saasom han saae sig med
List intet at kunne udrette mod dette underfundige Dyr, satte
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
