Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fire Skiemte-Digte med tvende Fortaler - Et lidet Gratulations-Vers, Hans Mikkelsen til Ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i-kttuwti(,nB-VerS. 127
Om Tog og Leding lad for Gunst og Skienk dem
prale,
Om Rise, Jette-Tog, om hsye Skov og Lund,
Om Hyrdens Elskov, om Stivmoders Underfund;
Men Hans Mikkelsen derimod saadant ey skriver,
Af ham Verdens Ondstab og Feyl afmalet bliver,
Han ey strider for at behage nogen Mand,
Nisser af Feyl, som findes udi enhver Stand.
Han derfor Satyrus blir kaldt i lcerde Tiden
der, Dog ey stistter sligt, men heller har Medliden
hed Med de gode Moend, der har paa Skrifter saa
dan Unaturlig Smag, og som i Msrket gaae.
Maastee, naar han er dsd, stal man til Skyer lofte
Hans Skrifter og ham selv stal blant Poeter scette,
Ham, som de hade og forfslge, dadle nu.
Men han den Skicebne har, som andre, derudi,
Der Pennens Ragekniv mod Verdens Strube scette,
Med Blekkets Lud der Skabb af Jordens Hoved
tvette,
Som af Stold dens Mog der feyer ud,
Med Skrifters Pebberrod der drcebe det Mrud,
Der Mennesket sin Feyl med rette Pensel male,
(Om det er tilladt saa at tale,
Af Maler, Skildrer-Kunst at tage Lignelse;
Dog med Poeter man maa giennem Fingre see.)
Ja slige gode Folk, der laste Verdens Vcesen,
Er saasom Vrid i Liv, som giftig Stank i Nasen.
Af sundest Lcegedom de ondt i Tarme faaer,
Ja den som en Purgaz dem udi Maven gaaer;
Men roser Flatterie, stisnt sligt en Kokke-Pige,
Skisnt en Skoemager, en Lakey med Gunst at sige,
Og med Permission en Bodker gisre kand,
Ja, reverenter talt, en Kudsk, en Kieldermand.
Hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>