Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en eksperimentel roman
IOI
men selve stilen har sine store fortrin. Den
er koncentreret. Enkel. Væsentlig. Også et
tidstegn.
Jeg indrømmer mer.
At der er vakre glimt, svake tilløp til
kontakt med vort tids alt beherskende verdensidé:
Verdensbrorskap.
Dermed er alting sagt og boken
karakteriseret: Den har sin styrke i det formelle. Den
er svak, hvor det gjælder idélivet.
Den tenderer, som jeg nævnte, henimot en
verdensidé, Menneskeheten dæmrer langt, langt
ute i horisonten for denne „Kvinde". Det er alt.
Idéstrømningerne som vi står midt oppe i,
aner hun ikke, har ialfald ikke antydet dem.
Og det — om ikke noget andet — har man
ret til å kræve i en tid som denne av det
som blir kaldt Det Nye og Det Unge.
På en nordmand virker denne bok, likesom
visse partier av Barbusse’s fortale, forbløffende
gammeldags.
På det område ialfald som Femme
indcirkler, liggger franskmændene mer end en
menneskealder bak os.
Opmuntrende for os, som det er både
opmuntrende og nedstemmende, at Ibsen endda
er på moden i Paris.
De stakkars franskmænd — nu har de sin
kvindeemancipation. Magdeleine Marx slår det
fast. Hendes „femme" tjener sit brød før,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
