Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tysk digterungdom
187
Grepet av store følelser, svævende på dem ...
hvilken bruk har kunstneren da for temaer,
eller for den døende kunsts borgerlige
indhold?
Det nye går langt videre end til
literaturen, der spørres allerede om — moralitet.
En slik digtning blir av sig selv etisk:
Mennesket stillet foran Evigheten.
Ingen præken.
Aldrig „opbyggelig" literatur.
Men vilje til å hæve og løfte menneskerne,
deres menneskeværd. —
Dette er nye toner inden fagliteraternes leir,
Sancho Panza. Gamle toner fra literaturens
vårtider, ånd av Schillers, Shellys og Henrik
Wergelands ånd.
I det følgende gjentar Edschmied en sandhet
som Rupert Brooke ga et så vakkert,
koncentreret uttryk i disse linjer:
Instead of Lovers Love shall be
For Heart’s Immutability
And there on the Ideal Reef
Thunders the ever-lasting Sea.
Edschmied uttrykker Rupert Brooke’s første
verselinje slik:
Kjærlighet er . . . for disse kunstnere . . .
kjærlighet til menneskeheten, og, lægger han
til, den er for dem religiøsitet, som hinsides
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
