Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
sverige
vi som blev forskånet for å befinde os i „det
sataniske midtpunkt av krigens rædsler", vi
hvis hjernekraft ikke blev slaver av krigens
skrikende behov ved fronterne og i hjemmene,
er det så, at vi eier åndelige resurser som
nu skal komme hele Menneskehetens
utvikling tilgode?
Jeg vet det ikke.
Hvorfor mister vi da — også vi — lovende
ung kraft?
Nu da jeg igjen ser dansk jord kommer
alle minderne, og de samler sig om dette ene
navnet: Harald Kidde.
Det er så ufattelig at han er borte.
Husker du forfattermiddagen i København,
den første gangen vi mødte ham, da vi talte
sammen i timevis? Eller aftnen i hans hjem i
Hellerup kort efter? Eller den sidste
uforglemmelige dagen i Hareskov nogen år senere?
I al den tid, ja endda meget længer,
kjæmpet han med Jernet, skapte han monumentet
over tidens titaniske kamp for å nå over fra
stofbundet, detaljtynget naturalisme til
frit-skapende, syntetisk kunst.
For en byrde han bar av møisommelig
indsamlet, videnskabelig gjennemarbeidet
detalj-stof!
For en overmenneskelig glødende
skaper-vilje som magtet å omforme dette stof til en
eneste lysende syntese, til det eneste han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
