Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
sverige
nær som om de vandret på gaten utenfor vore
vinduer. Hver handling, hvert ord, hver
„situation" gjennemstrømmes av hele
handlingen, kunstverket blir ett og udelelig; altr
det største og det mindste hænger sammen.
Ingenting blir betydningsløst eller tilfældig,
alt lyser og belyser, det hele blir uttryk for
en stor kompositionsplan.
Dermed forsvinder også den gamle
rudimentære motsætning tid — evighet. Det reale
livsdrama omkring os blir ett eneste stort
digt; verdenshistorien blir en stor odyssé, hvor
vi alle spiller helter eller narrer; og
virkeligheten trær ind i digtningen som aldrig før,
hellig og betydningsfuld.
Det er romantikens undergang, for
istedetfor å sky det virkelige liv, kaster vi os ind i
det med sjæl og legeme og finder os
omsluttet av — Gud!
Tilslut, eftersom individet (i gammel
betydning) og nuet forsvinder som dominerende
faktorer, blir det Gud som stadig
legemliggjøres i digtningen, i hver fremad- og
opadstræbende skikkelse, og Djævelen i det
motsatte.
Digtningen blir en guders og djævlers kamp
og strid, en lovsang og en dødsdom. Dermed
sprænges individualitetens lænker hvori livets
drama var lagt, og vi blir fri. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
