Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
indien
„Lyt til mig, I, den Udødeliges barn, I, som
bor i de himmelske verdener. Jeg har lært
å kjende den Høieste Personlighet. Han som
kommer som lys ut fra mørket på den anden
side."
Ja, det er denne Høieste Personlighet som
har åbenbaret sig for menneskeånden og gjort
dette univers så dypt personlig for den.
Derfor findes i Indien vore pilgrimssteder
der hvor noget av det uendelige glimter frem,
enten det er hvor floden og havet møtes, i
fjeldets evige sne eller på den ødslige
havstrand, hvor det taler til vore hjerter med sin
mægtige stemme og hvor mennesket i sine
billeder og templer, i sine indskrifter har
uttalt disse ord: „Lytter til mig, jeg har lært
den Høieste Personlighet å kjende."
I denne verdens blotte materie eller i dens
lover møter vi ikke personligheten, men hvor
himlen er blå og græsset grønt, hvor
blomsten har skjønhet og frugten har sødme, hvor
menneskeslegten ikke bare holdes vedlike,
men hvor der findes glæde ved livet og
kjærlighet til ens medskabninger, medfølelse og
selvopofrelse, — der åbenbarer sig for os den
Personlighet som er uendelig."
I det følgende gir Tagore en fin og
indtrængende psykologisk karakteristik av den
poetiske form som betinget, ikke bare av
selve den skapende personlighet, men av selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
