Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
indien
er sig sin uendelighet bevisst, og den skaper
ut fra sin overflod."
Derfor skræmmes den skapende digter ikke
engang av en så brutal virkelighet som det
menneskelige samfundsliv.
Han skræmmes ikke engang av
abstraktionernes nebulosasystem, av begreper som
samfund, ståt, nation, handel, politik og krig,
i hvis skymasser mennesket forsvinder og
sandheten utviskes.
For „i disse vidstrakte tåkeregioner holder
kunsten på å skape stjerner — stjerner som
er begrænsede i sin form, men uendelige med
hensyn til sin personlighet. Kunsten kalder
os „den udødeliges barn" og proklamerer vor
ret til å bo i de himmelske boliger."
Så fører da Tagore tilslut på østerlandsk
vis poesien frem til dens grundkilde, den
menneskelige personlighets møte med
Verdens-personligheten, med Gud, idet han hele tiden
med en uforlignelig klar og ædel kunst
fastholder forestillingen om den menneskelige
personlighet som en avspeiling av den
guddommelige, på mystisk vis forenet med den
til en uopløselig enhet:
„Hvad er det hos menneskeånden som
forsikrer den om udødelighet på trods av dødens
åbenbare faktum?
Det er ikke vort fysiske legeme eller vor
tænkeevne. Det er denne dyptliggende enhet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
