Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i3
har mistet Takkelagen, har bedre for at bugsere sig frem de
Par Vagter, han har igjen, ved Hjælp af mig og min Kone.
I Morgen skal De høre fra mig«. Dermed gik han sin Vej,
og jeg laa den halve Nat og grublede over, hvad der kunde
bevæge Sønnen til at ønske sin Fader at vandre i Blindhed.
Utaalmodig ventede jeg næste Morgen paa Johannes. Han
kom og satte sig ved min Seng. »Jeg har«, begyndte han,
»talt med Anne om Deres ædelmodige Tilbud. Guds synlige
Finger i den Kurs, Deres Rejse har faaet, lader sig ikke
mis-kjende, og vi tør og bør ikke staa imod, hvorvel det ser ud
som til Storm. Imidlertid maa De kjende vort Smulvand,
førend De sætter Sejl til, og saa faar De som en studeret
Mand selv gjøre Bestik. Ser De, Herre! vor Skude er
forbandet læk; saalænge Far ligger rolig i sin Køje, fornemmer
han Intet. Men kommer han først til Rors, er jeg bange,
han ønsker sig i et andet Kjøl vand«.
Jeg vil ikke forhutle den godmodige Sømands Sprog, og
fortæller Dig derfor paa godt Dansk det besynderlige
Eventyr, der er hændet den vakre Familie. — Johannes var fra
Barns Ben en flink Søfugl og gjorde tidlig Rejser paa England
og Spanien. Paa disse opkom et Uvenskab imellem ham og
en anden Matros, Ole, fra samme Egn, hvilket snart gik over
til det hadefuldeste Fiendskab. Besad Johannes flere
Kundskaber og mere Duelighed, saa havde Ole igjen større
Behændighed og en Vittighed, hvorved han ofte bittert saarede sin
Kammerat. Johannes var hemmelig og mod sin Faders Vilje
forlovet med Anne. Ole ståk ham ud hos Pigen, og hun blev
hans Fæstemø. Imedens Johannes harmfuld sørgede over sit
Tab, indtraf det bedrøvelige Tidspunkt, da den Gamle
mistede Synet. En Dag overtalte han Sønnen til at skaffe ham
en Plejedatter, der kunde forsøde hans sidste Dage, og gav
ham Anslag paa en Søsterdatter, der boede ikke ret langt
borte. Johannes, ligegyldig for Alt efter Tabet af sin Elskede,
lovede at gjøre Pigens Bekjendtskab. Efter nogle Besøg fik
han virkelig Godhed for Anne, saaledes hed ogsaa denne Pige,
og han forlovede sig med hende til Faderens store Glæde.
En huld Venlighed erstattede hos hende det Skjønne og
Indtagende, hvorved hans første Elskede havde fængslet ham.
Bryllupsdagen var berammet; Johannes rejste, ledsaget af
den blinde Oldings Velsignelse, til sin Brud — for at indføre
hende som Kone i den hjelpeløse Oldings Hus. Igjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
