Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i26
begyndte næsten at gaa istaa, da paa engang Bjelder klang
udenfor Vinduerne. »Der er Farbror!« raabte de begge —
og sprang op med et lyst Smil. Imedens Rosine gik ud
imod den Kommende, fortalte Søsteren mig, at deres Broder
havde været ude i Bygden og kom nu just tilbage. Derpaa
traadte ved Rosines Arm en rask gammel Mand ind ad Døren,
trykkede først Alines Haand og rakte mig derpaa sin. »Som
jeg hører«, sagde han, »vil De besøge Presten; jeg kan
fortælle Dem, at han ikke kommer hjem førend imorgen, for jeg
mødte just ham og hans Kone paa Landevejen idag. Det er
derfor bedst, De slaar Dem til Ro hos os«. »Ja dersom De
tager tiltakke med, hvad Huset for; ^aar« — sagde Rosine
venlig. — »Saa er De os hjertelig velkommen«, vedblev Aline.
»Ja ret meget velkommen«, forsikrede den første og gav sin
Søster et betydende Blik. Denne Indbydelse kunde jeg ikke
modstaa ; jeg afskedigede min Skyds og gik efter Hr. Rings
Raad op paa det mig anviste Kammer — for at ombytte mit
vaade Fodtøj.
Jeg blev temmelig længe deroppe for at fatte mig igjen
efter den trykkende Følelse, Synet af disse, maaske engang
blomstrende, lystige, lette Piger havde indgydt mig. Man
bankede paa, og Jomfru Aline traadte ind. »Undskyld, at jeg er
saa fri«, sagde hun; »men jeg maa paa min Søsters og egne
Vegne bede Dem holde os tilgode, at vi i en Fremmeds
Nærværelse celebrere en Højtidsdag i Aften. Det er just Broder
Fredriks Geburtsdag, og saa plejer vi gjerne at have en liden
huslig Festlighed. Min Søster troede rigtignok, at det var
upassende, nu da vi havde den Ære af deres Nærværelse, —
men jeg ser allerede paa Dem, at De ikke vil fortryde paa
et Par gamle Menneskers stille Munterhed«. Jeg kan ikke
beskrive, hvor blød om Hjertet jeg blev ved disse Ord; en
Taare skjød op i mit øje, og jeg trykkede med et venligt
Smil hendes Haand. Hun lyste mig ned i Stuen, hvor Ring
munter kom mig imøde med den stoppede Pibe. Samtalen
imellem os blev snart underholdende; den Gamle, som havde været
Sømand, fortalte om sine Rejser, og jeg gav ham de nyeste
Efterretninger om de fjernere Lande. »Naa, I have ret
skaffet mig en behagelig Gjest, Børn!« sagde han blid til Søstrene,
og et inderlig venligt Øjekast fra dem begge belønnede mig
for min Snaksomhed. »Ej, ej!« sagde han, idet Rosine bragte
en liden Mugge Punsch frem paa Bordet; »det maa jeg lide;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
