- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
40

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



ter, — og den Dragt, hun bar, ganske efter en kvindelig
Oldings Vis, bragte den Fremmede til at anslaa hendes Aar til
næsten det dobbelte af hvad de vare. Endnu ti Aar før
den Tid, dette foregik, var hun et smukt, behageligt
Fruen–timmer. Hun levede i Huset hos den gamle Kjøbmand Rill
i — ja, mine Herrer, her forlader Hukommelsen mig, jeg
tror det var i Brevig. Stedet gjør intet Videre til Sagen.
Antonette Sars havde været i Rills Hus fra sin tidligste
Ungdom af og var som sagt et vakkert, godlidende og fermt
Menneske. Hun var bekjendt for at være meget heftig af
Gemyt, og man sagde, ikke blot Tjenestefolkene frygtede
hendes Luner, men selv den Gamle modsatte sig ikke gjerne
hendes Vilje. At dette igjen gav Anledning til ubevislig Snak
om hendes Forhold til Husbonden, er lige saa begribeligt,
som det vilde være uædelt at fæste Tanke dertil. Rill var
Enkemand og havde en flink Søn paa en Snes Aar. Denne
kommer netop hjem fra en Rejse som Styrmand med
Faderens Skib, fatter Godhed for Antonette og erholder hendes
Ja, — da Faderen efter kortvajrende og, som det lod til,
ubetydelig Sygelighed, pludselig fik et Krampeslag, som endte
hans Liv. Den arme Antonette vaagede just ved den Syges
Seng, da hans Tilstand henimod Midnat forekom hende
betænkelig. Hun ventede ængstlig Time efter Time paa sin
Kjæreste, der var gaaen ud ved Aftenstid og vilde komme
tilbage for at tilbringe Natten ved Faderens Seng. Han kom
ikke. Intet Menneske hører Pigens Raaben og Ringen.
Endelig kan hun ikke udholde det længere at være alene med
den Døende, eller hun vil søge Hjælp for ham.

Til Rills Sovekammer stødte en Række uindredte
Værelser, der bleve brugte til Pakkammere. Et af disse havde
staaet i Forbindelse med et i Kjelderetagen anlagt Bryggeri,
der forlængst havde været standset. Fra Kammeret kunde
man nemlig igjennem en Lem komme ned til et ved Gitter
fra den øvrige Kjelder afsondret Rum. Netop dette Rum
blev af den hele Kjelder endnu benyttet. Rill havde der
adskillige Varer staaende og plejede selv at gaa derned
igjennem før omtalte Pakværelse. Da nu Antonette beslutter at
søge Mennesker, iler hun sandsesløs igjennem Pakkammerne,
til hvis Udgang hun dog maaske neppe havde Nøglen. Den
hende vel ubekjendte Lem staar aaben, og den Ulykkelige
styrter baglængs ned i den mørke Kjelder. Hun kommer til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free