Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Ølglas og Flaske. »Et Glas 01? Hr. Konrektor«, afbrød jeg
% og vilde skjænke. Men den Mistænkelige lagde Haanden paa
min Skulder og skjænkede selv.
»De vil dog tillade mig ogsaa at faa et Glas?« bad jeg,
bestemt til at kaste Flasken i Gulvet for at gjøre Aliarm.
Men min gode Mand hørte slet ikke paa dette mit Ønske,
drak sit Glas ud og tog fat paa sin Traad.
»Det var midt om Vinteren, kort efter Saturnalfesten, i
hvilken jeg virkelig har taget Del; — det være sagt som
Parenthese — i et af de Øjeblik, da Anskuelsens Styrke i Rummet
blev stor nok til Optagelse af Fortiden. Intelligisne, amicel
attendel brevi exponam. I Rummet er Tiden. Tiden blev,
da Rummet blev, og da der var et uendeligt negativt Rum
k£> apxv$> da var der en uendelig negativ Tid. Men
Rummet lader Tiden passere, og den Tid, der er i Rummet, er
den nærværende. Men jeg vender tilbage fra min degressu.
Det var midt om Vinteren kort efter Saturnalfesten, i hvilken
jeg virkelig en Gang har taget Del, men det var en anden
Gang. Nu — ja — det var midt om Vinteren; jeg var
flyttet ind i Konrektorboligen. Men det var ikke godt der
hjemme. Gjennem min lille, mørke Andron gik man ind til
Gynaikeion, forstaar De; og da jeg virkelig aldrig i snevert
Rum har kunnet opfatte megen Tid, saa — desuden var jeg
besværlig, som De maaske ved. Men den næste Morgen
skulde Skolen begynde, og jeg tiltræde mine Vices. Nu, nu!
anxitudo meum animum occupat. Jeg havde ikke seet
Skolestuerne og tog min Laterne i Haanden for at gaa der over.
Ak, amicissime! der var stort Rum! Rum for den
nærværende og Rum for den forbigangne Tidl Hør, deri stikker
Forskjellen mellem Poietes, skal jeg sige Dig, Broder, og
Pro-phetes, at hin optager den forbigangne Tid i det nærværende
Rum, og denne den kommende Tid. Men begge blande
begge Tider —. Dog, ad propositum revertor. Jeg
befandt mig her saa vel. Man bragte mig mit Smørrebrød og
min Snaps, og jeg satte mig hen i Krogen lige over for den
Plads, hvorfra jeg næste Morgen skulde begynde mit Arbejde.
— Qvod felix faustumque sit! sukkede jeg af et oprigtigt
Bryst og trak min Cicero op af Lommen
Nu skulde det træffe sig, sic fuit in fatis, at jeg slog
op i den fjerde in Catilinam, det fjerde Kapitel imod Enden.
Du husker nok, corçulum, det ser tvivlsomt ud med hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
