Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
rigtigt 1 mirum si noriml Blom sad der, hvor jeg havde
siddet Natten før! »Ærbødige Tjener!« raabte jeg
uvilkaarlig og bukkede paa Kathederet til den stille Mand. Alle
Drengene vendte sig forbausede over. De saa ikke ham mere,
end jeg var bleven seet af Aister, Bloch og Cranch.
Da skød jeg Mod i Livet.
» Tu contra audacior ito.’« skreg jeg; »hvor staar det,
Drenge?« Og da de nu i Munden paa hverandre havde
citeret Autor og Bog og Ode, saa slog jeg i Brættet og svor,
at jeg skulde forfegte Sandheden, trods alle gjengaaende
Scho-larcher i den hele Verden. Tydelig kunde jeg mærke paa
Blom, at han blev forknyt; og det undte jeg ham vel; thi i
Nat havde jeg været Fux; nu var Turen til ham. Men de
Satans Drenge, af hvilke jeg ikke tog synderlig Notis, fordi
jeg vilde overbevise Blom, de–-O, Doktor, Doktor)
Den skikkelige Luther kastede Blækhuset efter Djævelen, og
dog har endnu ingen erklæret ham mente privatum, og mig!
— og der er dog paa et Par nymodens sacerdotuli nær, sit
venia verbol ingen, som sætter mere i den chaldæiske
Overtro end i mit Syn for Sagn.
Qvid multal Hver Nat var jeg Bloms Tilhører, hver
Dag maatte han døje, at jeg nedrev ham. Han kunde ikke
overtale sig til at forsømme mine Timer, mærkede jeg, og til
skyldig Gjengjeld kom jeg, skjønt det ofte udmattede mig, til
ham. Vore Meddisciple, num intelligis? invicem — bleve
os stedse mere ligegyldige. Vi henvendte almindelig altid vor
Tale direkte til hinanden. En af vore ivrigste Disputer gik
løs paa Værdien af Horats, Virgil og Ovid. Jeg kaldte Virgil
en Oversætter, han en Poet.
Jeg elskede Horats — han kaldte ham en Sybarit.
Jeg satte Ovid over begge — han drev Spot med hans
brogede Fantasier.
Dette blev værre og værre. En Dag havde jeg dog saa
omhyggelig udbredt mig, med saa gode Grunde belagt min
Paastand om Ovids Fortræffelighed, at jeg haabede Blom skulde
overbevises. Da gjorde han, hvad jeg aldrig havde gjort til
ham, og hvad han heller ikke før havde gjort til mig: han
skar Ansigter, dilectissimel Ansigter skar han, der havde
Lighed med en Bastard af en Satyr og gamle Gunhild, af en
Abekat og en Furie, Miltons Djævel og Virgils Harpy.
Jeg skar med. og han skar med, og alle Gutterne skare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
