Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Glædesrus var over, optog igjen min inderlig elskede Andreas
sin Del af mine Tanker, og efter endt Maaltid stillede jeg
mig hen i Vinduet og gjorde den Bemærkning, hvormed disse
Blade begynde.
»Men«, sagde Presten, da jeg havde forklaret ham det
andet Sammenligningsled, det vil sige mit Forhold til Andreas,
— »men hvad er nu herved for os at gjøre? Du Malte! Vi
kunne dog ikke bære over os at rejse bort fra Langboldt i
Dag. Vil Du som jeg, saa afbestille vi Skydsen; Du kommer
en Dag senere til Dine Prakkere der ude i Fjorden, og jeg
lader min Hjord længes til i Overmorgen. Her er, synes mig,
godt at være«.
Malthe havde intet at indvende, og jeg takkede af
Hjertet mine gamle Venner for deres Deltagelse.
Min gamle Vane at tage en Middagssøvn gjorde sin
Ret gjeldende til Trods for min Længsel efter Andreas og
min Glæde over det uventede Sammenstød. Mine Venner
overtalte mig da til at gaa ind i det tilstødende Sideværelse,
hvis Døre vare forsynede med Glasruder, og der inde kaste
mig paa en Sofa. Imidlertid vilde de spille et Parti Schach.
En Times Tid havde jeg maaske slumret, da jeg vaagnede
ved en højrøstet Samtale. »Det er vist ham!« tænkte jeg og
tog i Døren. Men de slemme Spasfugle havde lukket den af.
I Førstningen bød min Utaalmodighed mig at raabe. Men
snart fattede jeg mig, gik ind i deres Plan og blev useet
Vidne til min Søns Debut; thi det var virkelig Andreas, der
stod rank og kraftfuld inde i Stuen, samtalende med de to
Herrer. Disse, enten det nu var for at drille mig eller prøve
ham, satte hans Aandsnærværelse og Dannelse paa temmelig
haarde Prøver. Han skilte sig fra alt som en ung Mand af
Verden og Besindighed. I Anledning af hans Navn spurgte
de ham iblandt andet, om han kjendte sin Navne, den
besynderlige, gamle Grillenfænger, Henrik Balle, hvis Kontor
var det mest portative, man kjendte, siden Bions Tider. Med
ædel Uvilje begyndte Ynglingen at forsvare sin faderlige Vens
Karakter. Men det blev naturligvis værre og værre fra
Kompagniets Side. Pludselig tilvender den Hjertensdreng dem et
Blik, der lig en Sonde for ind bagom deres listige øjenkroge.
»De maa uden Tvivl være Grosserer Balles fortrolige
Venner, mine Herrer; thi om den Mand har ingen Fiende
tænkt, end sige talt saaledes«. Det maa have trukket noget
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
