Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
»Naar Hr. Balle saa behager«, sagde den indtrædende
Matrone, »saa er rigtignok Røsts Hest her udenfor«.
Benedikte iførte sig Rejsetøjet, og jeg kastede min Kappe
om. »Gud bedre mig!« klynkede Tjenestepigen ved Døren;
»jeg har da nok gjort galt: for jeg sendte Drengen et Erinde
ned i Møllen«.
»Gud Fader bevare mig! hvor har Du din Samling,
Agnete? Hvem skal da føre Hesten hjem til Røst?« raabte
Madamen.
Benedikte mente, det blev ikke saa vanskeligt at faa en
Karl fat hos Oberberghauptmandens, kyssede sin Moder,
nikkede til mig og steg rask ind i den ventende Slæde. Agnete
rakte mig Tømmen med en næsvis Nikken til sit unge
Herskab; Moderen nejede med Lyset i Haanden, jeg saluterede
med Svøben og drejede om Hjørnet.
»Lad De mig kjøre lidt, indtil vi kommer i den Tur, jeg
vil have«. Hun greb Tømmen og drejede af fra den
sædvanlige Vej til Torvet. Jeg var hel forundret ved dette
Eventyr og taug, fordi jeg ikke vidste, i hvilken Tone jeg skulde
tiltale min Skjønne. En liden Bakke ned, og vi befandt os
paa Isen. Alt begunstigede en vinterlig téte å tete. Vejret
havde slaaet sig; et mildt, let Snefog dryssede ligesom
spøgende sine Liljer paa vore Rejseklæder og paa den sorte Feld;
Maanen udbredte gjennem dette Snefog en ganske svag
Belysning; den endnu for faa Timer siden spejlblanke Is tilbød
en mindre farlig Bane for vor Slæde, der manglede Styrekarl.
Benedikte stansede og vendte, idet hun rakte mig
Tømmen, sit Ansigt imod mig. »Dersom De intet har derimod,
saa tage vi os en Tur op ad Laugen, medens jeg paatvinger
Dem min Fortrolighed«. Da vi vare komne i Låve, og Hesten
var sat i et langsomt Trav, vedblev hun saaledes:
»Først maa De vide, at det er Deres gode Vertinde,
Madame Weyer, som har givet mig en Skildring af Deres
Karakter, uden hvilken jeg ikke skulde have været saa fri
eller saa uforsigtig at tilvende den ubekjendte Mand min
Fortrolighed. Men min snille Mor Weyer, fra hvem De var saa
god at bringe mig Pakken, har betrygget mig aldeles, og jeg
vil nu tale ganske oprigtig med Dem. — Da min skikkelige,
fromme Røst begjærede min Haand, havde jeg ingen Grund
til at søge lang Betænkningstid. Han er en brav Mand, kan
vel ernære en Familie, og han holder overmaade meget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
