Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
tede med glad Studsen den lille Husscene, saa at han endog
glemte Velkomsthilsenen.
Da jeg efter et Par behagelige Dages Forløb atter befandt
mig paa Landevejen og fra Højden kastede mit Blik tilbage
paa de utydelige Omrids af den vinterlig tilhyllede Stad, kom
jeg med Tilfredshed i Hu, hvad jeg havde tænkt, da jeg sidste
Gang holdt stille paa samme Sted. Nu var denne lillle
Verden mig ikke længere aldeles fremmed; jeg havde endogsaa
med Velvilje erholdt et Slags aandeligt Borgerskab der, og
Mennesker erindrede mig med Venskab og Taknemmelighed.
Mine Følelser for den smukke Jomfru Olsen vare ikke de
samme, som da jeg første Gang ridderlig antog hendes Farve.
Jeg nærede mere en Beskytters Varme for hende end en
Elskers Lue, uagtet jeg grant nok mærkede, at hun havde
indrømmet mig en Hovedplads i sit Hjerte. Det var mig
muligt klart at se hendes Karakterfejl, og dette formaar ingen
Elsker.
Saa snart jeg kom til Drammen, hvor jeg logerede hos
den omtalte Madame Weyer, var det mm første og vigtigste
Beskjeftigelse at udrette Benediktes hemmelige Kommissioner,
der alle gik ud paa at sætte hendes Person i den
fordelagtigste Belysning hos de Mennesker, der igjen kunde virke paa
Kongsbergenserne. Hos Madame Weyer fandt mine Lovtaler
mindst Indgang. Den gode Kone ytrede sig saaledes:
»Jeg kjender hende, reverenter talt, Hr. Balle; hun var
i mit Hus i to Aar, medens hun frekventerede i Syskolen paa
Bragerøen. En admirabel Fornuft har hun; Gud har gjort
det vel nok; men saa forskrækkelig ekvivalent, Far, ret en
Michaviel i Rænker. Dertil kommer nu hendes arritable
Gemyt, som ikke kan styre sig. Nej, jeg kondemnerer virkelig
den gode Hr. Røst med dette Parti, — og hende med, det
er ikke derfor. Thi den, som ikke gjør lykkelig, den gjøres
ikke lykkelig; det er nu min Expektance i Verden«.
Det faldt mig ovenfor af Pennen, at min Rejse til
Kongsberg var foranlediget af en Handelsspekulation. Dennes uvisse
men sandsynlige Fremgang bestemte mig til for en ubestemt
Tid at vælge Drammen til mit Opholdssted. Da i
Begyndelsen af næste Foraar Røst fejrede sit Bryllup, kan man
saaledes let vide, at jeg hørte til Bryllupsgjesterne. Fra den Tid
af blev min Forbindelse med Leverandørerne ogsaa nøjere, og
jeg befandt mig regelmæssig en Gang hveranden Uge i Bjerg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
