Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7i
det faar Du finde Dig i, da Du har forstyrret min for hele
Natten. Mit Erinde her i Byen staar maaske i en nøje
Forbindelse med din Plejesøn, kjære Broder. Her har jeg just et
Brev, som jeg i Dag tænkte at overlevere til Øvrigheden her paa
Stedet, men som for det første skal puttes i Lommen, indtil
vi to have undersøgt dets Indhold. Jeg tror, det angaar din
Andreas«.
»Hvorledes?« raabte jeg og sprang med et OmforladeJse
i Klæderne. »Han har dog vel aldrig forløbet sig eller vel
endog gjort noget Slemt?«
»Ingenlunde. Men Sagen er denne. For nogle Dage
siden blev jeg kaldet i Sognebud til et Lægdslem, et gammelt
Kvindemenneske. Hun fik Sakramentet og gik kort efter over
til en anden Verden. Men hendes Meddelelse til Presten var
af den Beskaffenhed, at jeg strax maatte føre den i Pennen,
og mit Erinde her var selv at overlevere den til Magistraten.
Elen Braaten, det var Kvindemenneskets Navn, betroede mig,
at hun for fjorten Aar siden havde et Barn fra Drammens
Fattig væsen til Forplejeise. Barnet hed Andreas, Moderen, et
Almisselem her paa Stedet, var død. I en streng Vinter
vandrede hun med Fireaarsglutten paa Betleri Bygd imellem, og
Barnet, enten det nu kom af Kulde eller Mangel, døde
imellem Hænderne paa hende i Nærheden af Kongsberg. Konen,
som frygtede Ansvar, berettede grædende sin Ulykke for en
gammel Bjergmand, hos hvem hun var tagen ind. I hans
Hytte befandt sig hans Datter, der tjente i Byen, og hvis
Navn jeg tror var Agnete. Denne, som var meget urolig og
forstemt, hørte en Stund paa Konens Klager, trak derpaa den
gamle Mand til Side og kom endelig frem med en grædende
Dreng af omtrent samme Alder, der, som hun fortalte, var
funden stivfrossen paa Isen. Man foreslog Elen at tage ham
i den Dødes Sted, og Drengen selv forlangte intet andet, end
at man ej vilde føre ham hjem til Moder. Hvem han var,
fik hun ikke at vide, men svøbte efter en kort Betænkning
sine Pjalter om Barnet og trak afsted med ham til
Hjemstavnen. Regelmæssig modtog hun sine # Maanedspenge fra
Fattigvæsenet og havde, da man efter nogle Aars Forløb
affordrede hende Barnet, ikke Mod til at opdage Bedrageriet.
— Du kan ikke tro, Broder, hvorledes jeg blev til Mode, da
Du forelæste, os dine Blade igaar; jeg kunde neppe tie;
imidlertid fandt jeg det utilladeligt at indvie nogen Trediemand i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
