Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io6
han ej kunde gjengjelde »hjerte Broders særbehagelige Present«,
førend hans Tøj var ankommet og udpakket, hvorpaa han med
Ynde og Værdighed svingede sig i Sadelen og ledsaget af
Laurits ilede til Gaarden. Her var alt indrettet, som om en
kongelig Over-Ceremonimester havde været konsuleret. Dog
vil man sige, at den aldrende Herre kom ud af Lektien, da
han saa sin Yndling stige af i Gaarden. Favntaget skede
strax midt paa Stentrappen i Stedet for i den store Stue.
»Dersom I nu, min kjære Søn, ikke netop haver
Kongebud at fremføre, saa lade vi alle andre Forretninger, samt
alvorlige Spørgsmaale og Besvarelser bie, indtil Gud giver os
Morgendagen. Her omkring os befinde sig velbyrdige,
mandhaftige og lærde, hæderlige høj- og velfornemme Gjester, hvilke
alle have bevist mig det Venskab og den Ære her at være
forsamlede ved eders heldige Ankomst, min kjære Jørgen.
Derfor ville vi nu med hverandre glæde os, det bedste vi
kunne«.
Efter denne Tale tog Selskabeligheden sin Begyndelse,
og den for hundrede Aar siden noget mere afmaalte
Selskabstone syntes ikke at udelukke Frihed og uskrømtet Glæde.
Evans Gaver tog sig ikke slettere ud i massive Pokaler og i
Sølverteriner, end i vore Krystalglasse.
»Men en Hilsen maa jeg dog endnu i Dag bringe hjerte
Papa, eftersom jeg paa Punktlighed i dette Stykke haver givet
min Parole«.
»Ej, ej, Jørgen; kom kun dermed. Den har vist intet
med Affaires at skaffe, men giver Occasion til at erindre en
fraværende Vens Velgaaende«.
»Hilsenen kommer fra en hannoveransk Officer, en Major
Schlanbusch, som han kaldte sig min Hr. Faders
Ungdomsven. Da han hørte mit Navn og erfarede, at jeg var Søn af
Gabriel von Cappelen, var han færdig at kysse mig. Som
sagt, jeg bringer hans hjertelige Hilsen og dertil endnu Brev
og Pakke, men hvormed der dog bør bero til i Morgen efter
hjerte Papas gunstige Vilje og Ordonnance«.
Gabriel erkjendte Majoren for sin gamle og gode Ven,
modtog Hilsenen og drak med sine Gjester hans Skaal.
Imidlertid var der kommen en vis Uro over ham; han greb sig
selv i at tromme med Fingrene eller smaanynne. Endelig
kunde han ikke bare sig, men hviskede til Sønnen:
»Hør, Jørgen, dersom jeg ikke volder Dig alt for megen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
