Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii4
vinske Gemytter — den stakkels Else blev et frygtsomt,
afhængigt Væsen, der kun havde Taarer og Bønner at sætte
imod den strenge Fader og den herskesyge Søster. Den, der
vandt ved al den Haardhed, Else maatte døje, var unegtelig
hendes Barndomsven og Konfirmationskammerat, Kristoffer,
hvis beskedne, stadige Kjærlighed allerede vovede at forene
sig med Ytringer af Medlidenhed og med gode Raad og
Fortrøstninger. Uagtet Døtrene stedse vare saa at sige foran
Faderens Øjne, og uagtet Birthe med skadefro Mistænkelighed
iagttog Søsteren, blev det dog muligt for denne paa en yderst
romantisk Maade at vedligeholde en Forstaaelse med Kristoffer,
saaledes at Birthe vel havde en Anelse om samme, men aldrig
var i Stand til at overraske Parret.
Sætertiden forestod. Hidtil havde Søstrene under den
gamle Moster Kirstis Varetægt fulgtes ad paa det muntre
Fjeldtog, og Guttorm havde, idet han blev de nedarvede
Skikke tro, fundet sig i for et Par Sommermaaneder at savne
sine Døtre. Men nu var Helge borte, som kunde tilse den
gamle Fader, og Moster Kirsti var død. Der blev holdt Raad
i den lille Republiks Senat, d. e. imellem Faderen og den
yngste Datter, om de Forholdsregler, der skulde tages. Birthe
gav ikke uden Overvindelse Slip paa Sommerturen; men en
af dem vilde den Gamle beholde hjemme, og en af dem
maatte nødvendig tilse den betydelige Sæterhusholdning. At
lade Else tilbage hos den gamle Fader i Nærheden af
Hus-mandssønnen ansaa hun for at være en alt for betænkelig
Sag; derimod troede hun at kjende sin Søster alt for vel til
at befrygte Fare for hendes Hjerte fra nogen anden Kant og
betænkte sig saaledes ej paa at tilraade, at Else antog
Sætertogets Bestyrelse. Beslutningen forkyndtes Else, der med
barnlig Glæde tænkte sig en Rad af lykkelige Uger, som skulde
henleves i Uafhængighed og huslig Fredsomhed.
Allerede Elses første, ufrivillige Glædesytringer ståk Birthe
en Smule i Brystet. »Der skulde altsaa den letsindige Pige
ordentlig belønnes, fordi hun opførte sig ilde; og hun, et
Dydsmønster, skulde opofre den største Fornøjelse, det hele
Aar førte med sig, bare for o. s. v.« Men jo nærmere
Afrejsens Tid kom, desto lystigere blev Else, saaledes at hun
endogsaa iblandt aflokkede den alvorlige Gamle et Smil, og
desto mere utilfreds begyndte Birthe at beregne Størrelsen af
sit Offer. — En Aften, den sidste i Ploug-Aannen, stod hun ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
