Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ixö
»Hvorledes det, Birthe?«
»Jo, for Fader vil ikke af med Dig, nu, Du er bleven
saa fuld af Moro. Han vil, at jeg skal rejse til Sæters«.
»Hvad for noget!« raabte Else og blev bleg af
Forskrækkelse. »Det er for længe siden aftalt«.
»Ja, hvad er ikke aftalt? Du har nok aftalt mange Ting
med Kristoffer, som hverken Fader eller jeg ved det mindste
af. Nej se, hvor hellig hun er!«
Det kom snart til Forklaring, Else forsøgte i Førstningen
at undvige. Men Birthe var alt for vis i sin Sag, og den
godmodige Else alt for ligefrem til at kunne udholde den
overlegne Birthes Angreb. Under en Taarestrøm ydmygede
hun sig for den stolte, kolde Søster, tilstod sin Kjærlighed for
Kristoffer, og bad med rørende Ord Birthe om Skaansel og
Taushed.
»Ak, sig dog intet til Fader! Det, som er gjort, kan
ikke omgjøres. Bliver jeg en Husmandskone, saa er
Skammen min, og ikke Skaden din. Jeg afstaar Dig gjerne min
Del i Gaarden. Lad mig rejse, og lad det gaa mig, som jeg
har stellet mig til. Kjære Birthe, lad mig bare rejse«.
»Nej«, svarede Birthe; »det kan jeg ikke forsvare. Jeg
maa sige Fader Sandheden; og saa vil han vel lære Dig af
med slig Underfundighed«.
»Ak, Birthe! Din Tid tør ogsaa komme, Du skulde
ikke være saa haard imod din stakkels Søster«. Else græd
bitterlig. Men Birthe slog med Nakken og gik ud i Gaarden
for at opsøge sin Fortrolige, den kloge Ingeborg.
Ingeborg hørte med Opmærksomhed paa den opbragte
Piges vidtløftige Demonstrationer.
»Du skulde ikke forhaste Dig, Birthe. Det er Vrange
paa alt, uden paa Glas. Ferskt 01 er ikke godt at drikke.
Husk paa, at Du har to Øjne under Panden, men intet i Nakken.
Det nytter ikke at sige: ståt stille, min Kalv, til jeg kommer
atte med min Klave. Nej, ikke vilde jeg rejse til Sæters i
dine Klæder, og lade Else hjemme ved Madskabet. Den Stol,
jeg sidder varm i Kveld, er kold i Morgen. Rejs Du og
kom saa igjen og se, om Maanen gaar op bag den samme
Aas, naar Du er kommen tilbage. Skjønner Du ikke, at den,
som har Sleven, skummer Rømmen? Var Du Dig, Barn,
inden Du flyr den fra Dig. Nu har Du ham, som Du vil;
bliver Else alene med ham, saa faar hun ham, som hun vil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
