Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Sproget, idet de toge imellem sig en ung høflig Mand, som
blev mig præsenteret under Navn af Kornet von Schlanbusch.
Sagen var da denne, at jeg skulde vie den unge Officer til
en Dame, hvilken jeg nu først blev var at sidde besløret i
det ene Hjørne af Salen. Jeg gjorde vistnok mange
Indvendinger, og da Kongebrev præsenteredes mig, savnede jeg
Brudens Tilnavn. »Bruden«, hed det, »var ligesom
Schlanbusch fra Hannover. Den stakkels Pige havde noget
ubesindigt fulgt sin Kjæreste her op, og det stod nu til mig at redde
hendes Ære og Lykke, da hun kun som Fru Schlanbusch
kunde rejse tilbage og vise sig for sin Familie«.
»Alt sammen er vel og tydeligt nok for mig«, svarede
jeg med et Buk til Selskabet; «men jeg indser ikke, hvortil
denne Hemmelighedsfuldhed. Naar Hr. Kornetten vil kjendes
ved sin Brud og meddele hende sit Navn samt dertil har
forhvervet sig Hans Majestæts aller naadigste Tilladelse, hvortil
da dette Mummeri?» Man svarede, at det for Fruens Ære
her havde været nødvendigt allerede i lang Tid at lade hende
passere for ægteviet, og at denne Handling derfor ikke kunde
foretages uden i de fortroligste Venners Nærværelse.
«Jeg forretter alligevel ikke Vielsen», svarede jeg med
Bestemthed, »førend man fremstiller saadanne Forlovere for
begge Parter, som jeg efter min Samvittighed kan tage for
gyldige. Jeg kjender af det hele høje Selskab kun tvende
Personer; velan, deres Ord er mig tilstrækkelig Legitimation
for Hr. Kornettens Person: men den ærede Brud, der desuden
fremstilles uden Tilnavn —«
Den Forlegenhed og tillige Uvilje, som min Vægring
for-aarsagede, frembragte adskillige Grupper i Salen. Nogle syntes
at overlægge med hverandre, andre saa mig an med en truende
Mine. Jeg havde givet min Erklæring og havde Tid til at
betragte det hel ualmindelige Optog. Endelig gik en Herre
hen imod mig. Jeg havde forhen ikke nøjere iagttaget ham,
men troet, at han, ligesom alle de øvrige Mænd i Salen, var
Officer, eftersom han var indsvøbt i en stor rød Kappe. Da
han nu kom tæt ind til mig og rakte mig Haanden, kjendte
jeg i ham, rigtignok til min store Forundring, Seigneur
Gabriel von Cappelen, Svigersøn af Hr. Jørgen til Foss. Da den
unge Cappelen gav mig sin Parole paa, at han kjendte Damen
og indestod for alt, hvad hende angik, saa troede jeg
rigtignok at maatte dertil. Dog erklærede jeg, at jeg ønskede at
M. Hansens Noveller. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
