Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
aldrig andet end Emilie! Jeg tror, min Fader betaler ham
for hver Gang, han kan sige at have repeteret mig dette
Navn. Jeg ved jo, at hun er baade smuk og klog og rig og,
hvad der nu skal være det allerfortræffeligste, af det ældste Hus
i det hele Hannoverske. Men jeg kan nu engang ikke lide den
Sukkerpære. Nej, lad mig ikke plage mig med fortrædelige
Erindringer 1 Bertha, Bertha! Himmelske Væsen I Du
opfylder mit Hjerte, Du skal ogsaa opfylde min Sjæl i
Ensomheden. Kornetten kastede den lange Tøjle om sin Arm og
skred, efterfulgt af sin Ganger, langsomt hen ad Landevejen,
opfyldt afkrydsende Forestillinger og Planer. »Bare jeg vidste
Vejen!« udbrød han pludselig og standsede, greben af en
dristig Ide. Da hørtes tunge og langsomme Hovslag.
Uvillig saa han sig om. Det var en Bondekvinde paa Tversadel;
en halvvoxen Gut slentrede ved Siden af det magre Dyr.
Kvinden syntes ubehagelig overrasket ved Synet af den
væbnede Rødkjole. Hun standsede og saa urolig til sin
Ledsager. Efter et Par Minutters Betænkning slog hun paa Hesten
og travede ham forbi med et kort »Guds Fred, Hr. Løjtnant!«
»Hvor skal I hen, Mor!« faldt Kornetten af Munden.
»Til Sæteren, Hr. Løjtnant!« Og med det samme
bøjede Ryttersken af imod en Sidevej.
»Til Sæteren! Nu ja, der er vel mange Sætere.
Imidlertid — hvo kan vide?«
Han lagde en Haand paa Sadelen og sad op.
Bondehesten var øjeblikkelig indhentet, og Kvinden befandt sig
imod sin Vilje i den unge Krigers Selskab. Hendes Frygt
tabte sig imidlertid snart, da Schlanbusch med en godmodig
Stemme indledede indledede en Samtale. Han fandt sig mere
end tilfredsstillet ved det uventede Sammentræf; thi inden
kort Tid havde han erfaret, at Fruentimmeret tjente paa
Gaarden Grimknadden og var af den gamle Husbonde sendt afsted
for at høre, hvorledes det hang sammen med den under
mange Tilsætninger fortalte Begivenhed paa Exercerpladsen.
Schlanbusch gjorde sig Umage for at bibringe hende en
rigtigere Forestilling om Sagen, tilstod, at han og ingen anden
var den ubetænksomme Skytte, men undlod ikke at beskrive,
hvorledes alt var løbet af til begge Parters Tilfredshed og
udbrød i begeistrede Lovtaler over hendes skjønne Herskab.
»Ja, ser I, Løjtnant, Sneen falder nu altid lige hvid, enten
den ligger paa Bondens Stald eller paa Taarnepall. Grønt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
