Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
hun havde meddelt sin Søster. Hun var alt for stolt til
frivillig at ydmyge sig for en Underordnet. Saaledes var det
naturligt, at Birthe kun afgav en liden Del til Samtalen, saa
at den snedige Ingeborg havde al sin Kunst nødig for at
vedligeholde den og henlede den saaledes, som hun fandt
fornødent for sin Plan.
»Ja Gud undres mig, hvorledes Far tager Godtgjørelsen
op for Koen, nu, Dorthe er kommen hjem med Besked. Det
var snilt af Dig, Barn, at Du sendte hende og lod mig hvile
ud. Dog tror jeg ikke, hun fanger Utak, som bærer Sølv
hjem i Uldstak; Guttorm skjænker gjerne rundt, naar han har
slagtet vel«.
»Da han ved, ingen af os er kommen noget til, saa
maa han vel være fornøjet med Erstatningen«.
»Ja; han vil ikke være saa vanskelig som adelig Jomfru
Marsellis til Foss i gamle Dage. Men store Damer gaa paa
høje Hæle, og gjør mig det Spring efter, sagde Folen til
Grisen«.
»Hvad var det for et Spring, Du? Jeg har hørt tale om
den smukke og stolte Alhed Marsellis«.
«Hun var til Gjest paa Buskerud hos Fru Margrethe
Wilders, og der var baade Grev Gyldenløve og Feltmarskalk
Wedel og mangfoldige Fruer og Herrer. En ung Ridder fra
Spanien eller Britanien var i Følge med Greven af Tønsberg,
ja det var da den samme, som ogsaa hed Gyldenløve, for Furu
og Toll giver samme Ildsmaal, og nogle sige Mysu og andre
sige Prim. Den Gang, de skulde rejse hver til Sit, kom den
fremmede Ridder til at træde paa Alheds Skjødehund; den
blev arrig og for i Foden paa ham, Ridderen sparkede da
til Dyret og kastede sig paa sin Hest. Ridderens Spore gjør
grovt Bakkelse, kan jeg tro, og den var døvhørt, som ikke
forstod Alheds Sørgesang, da Hunden laa der saa død, som før
den blev fød. Nu blev der Ophævelser og Beklagelser.
Gyldenløves Frue forærede Jomfru Marsellis en levende Hund, den
kom hjem igjen; saa en af støbt Sølv, den kom ogsaa tilbage.
Endelig rejste Statholder Gyldenløve selv til Foss og bad
Alhed glemme den skede Skade. Men hun nejede og svarede:
»Eders høje Naade haver intet imod mig forsyndet; jeg har
saaledes intet eder at forlade. Men ikke mere træder jeg som
Gjest i noget Hus uden i Guds, og aldrig tager jeg som
Vert-inde imod nogen Mand i min Faders Stue, førend Ridderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
