Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
»Soldatersamvittighed til at begaa en saadan
Nederdrægtighed!« svarede Schlanbusch ude af sig selv, trykkede
Tørklædet for øjnene og styrtede ud af Stuen.
»Naa, saa gid Djævelen i Blaat og Gult og hans største
Muskedunder i Sort og Hvidt komme efter slige Snottepoge,
slige voxindsatte Ulddotterl — — god Dag, god Dag, min
gode Cappelen! Om Forladelse, jeg bandede nok en Smule
for mig selv; men ved Djævelen! Hør, Bror Gabriel! Er her
ikke en Slurk at faa for Brystet?«
»I have underlige Historier fore, kan jeg mærke«, sagde
Cappelen, hvis Ærgrelse var forlængst gaaen over til levende
Nysgjerrighed.
»Hys, Du! Det er ikke min Hemmelighed, og Kavalier
og Parole. Men Du hørte nok, den unge Spirrevip er kuriøs
i Hovedet. Død og Liv I Først faar han gamle, adstadige
Folk til at agere — — og saa — Hør, Cappelen! gaa Du
ud til Kjærlingen paa Marken der borte tvers over Vejen og
rekvirer os noget Varmt. Jeg vil imidlertid opsøge den
Fløde-skjæg, den voxindsatte Ulddot og bringe ham til Raison eller
ogsaa slaaes med ham«.
Ingen halv Time var forløben, førend en rygende Bolle
stod paa Bordet, og de tre Herrer havde taget Plads rundt
om samme, hver med et dygtigt Glas for ved sig.
Schlanbusch havde jaget sine Samvittighedsskrupler paa Døren og
skjænkede flittig i Cappelens Glas. Endelig troede han, at
denne var nogenledes stemt for at høre et halv sandfærdigt,
halv udpyntet Skriftemaal. Han betroede da Vennen, hvad
der var igjære, og forsikrede, at hans Hensigt var, saa snart
Familiearrangements vare bragte i Orden, at erkjende Birthe
offentlig for sin Hustro.
»Her i Landet kan jeg ikke være Partiet bekjendt,
indser Du nok, min Hjertens Ven. Men der hjemme i Hannover
præsenterer jeg den Odelsbaarne og giver hende al den
Familie, der behøves for at gjøre Partiet standsmæssigt. Hendes
Sprog og Sæder ere norske; der forstaar man sig ikke mere
paa Eders Adelsfruers Maal end paa Dølepigens. Hun lærer
med Tiden at tale Højtysk og neje som en Baronesse«.
»Død og Liv! Og dejlig er hun som Eva, der, som
bekjendt, ikke havde en eneste Ane«, sluttede Løjtnanten.
Gabriel rakte sin Højre til Eventyrerne og var vunden for
Spillet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
