Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IÖ2
dørstærskelen ned — ikke paa Trappen — men i Trappen!
Dens Platform aabnede bragende en Afgrund, der pludselig
opslugte min hele Person lige til Hagen. Der stod jeg i en
i Sandhed lige saa fortvivlet som pudserlig Situation. Det
var mig positiv umuligt at komme op uden Hjelp, og det saa
ikke ud, som om Hjelpen vilde være mig nær. Det første,
jeg foretog mig, var at skoggerle og derpaa at skraale af fuld
Hals om Hjelp. Det varede dog ikke længe, førend tvende
Karle traadte hen til mig under Anførsel af den før omtalte
Tjenestepige. Uden Vanskelighed var jeg oppe og søgte i
mine Vestelommer efter Smaapenge, da et nyt Væsen tiltalte
mig fra Gadedøren. Hun havde Ordre fra Frøkenen at spørge,
hvorledes jeg befandt mig; Frøkenen beklagede hjertelig det
forskrækkelige Tilfælde, som min Artighed og hendes
Trappes Brøstfældighed havde foraarsaget, og indbød mig til at
lade mig lede ind i Stuen, imedens hun skikkede Bud efter
Lægen. Under denne Tale indskød en Aand mig den
Underfundighed, at spille den Kvæstede. Jeg lod mig slæbe ind
og blev sat paa en Ottoman. De to kvindelige Personer
tilbøde mig mere Behvemmelighed, end jeg ønskede. Medens
jeg overlagde, hvorledes jeg skulde bære mig ad, kom
allerede Lægen ind af Døren. Han var en Ungdomsbekjendt af
mig; og jeg tog ikke i Betænkning at betro ham det lille
Bedrageri, men som sandsynligvis ikke vilde hjælpe mig til
at faa den Grusomme at se. Doktoren lovede at understøtte
mig, hvis det blev nødvendigt, og skrev til den Ende en
Recept. Jeg sendte Bud til Gjestgiverstedet og bad min
Kollega afhente mig, naar han vilde afsted. Endelig — jeg havde
siddet alene en Stund i utaalmodig Forventning — endelig
kom Pigen ind og spurgte, om mit Befindende tillod mig at
modtage Frøkenens Visit. Blodet sprang mig i Kinderne, og
jeg havde nær glemt min Rolle. Damen traadte ind, bøjede
sig -med en meget stiv Holdning, gav mig et advarende Tegn
med Haanden, da jeg gjorde Mine til at staa op og satte
sig i nogen Afstand fra mit Sæde. Jeg iler at give et Omrids
af Frøkenens Udvortes, saaledes som jeg endnu i Erindringen
ser hende. Aldrig har jeg seet noget kvindeligt Ansigt, hvori
Alvor i den Grad var fremherskende. Jeg fandt ingen af
disse Træk, som Lidenskaberne indgrave, Sjelens Rolighed
syntes tvert imod’at have bevaret hendes Ansigts rene Oval
imod Tidens Angreb. Men dette Alvor, dette dybe, smerte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
