Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
vendelsen, mærkede, at Tanning havde et godt Øje til Ursula.
Denne Opdagelse, som han tilskrev sin Skarpsindighed uden
at drømme om, hvor meget han delede den med alle i Huset,
glædede ham højlig. Thi Tanning var en saare agtværdig
Mand og ret efter hans Hjerte. Da det nu ikke var Dahl
givet at bære paa en Hemmelighed af dette Slags, greb han
med indiskret Haand ind imellem de fine Traade, hvorved
den første Kjærlighed sødt indspinder et Par ungdommelige
Hjerter. Min Moder, der nu var bleven mindre nødvendig
for Onkelen, havde efter nogle Vanskeligheder faaet sin
Afrejse bestemt. Aftenen, førend hun skulde tiltræde den, var
der et lidet Selskab især af unge Mennesker hos Inspektøren.
Presten, som naturligvis ikke manglede, havde, uden at glemme
det Hensyn, han skyldte sin Stand, med aabent Hjerte
hengivet sig til Munterhed og Selskabelighed og dansede med
Liv og Sjæl Dog vogtede han sig vel for at udmærke paa
nogen paafaldende Maade den Pige, hvis Ynde havde
fængslet ham. Dahl var overmaade oprømt; han havde, hvad der
hos ham var et næsten useet Tilfælde, endogsaa en liden Rus. Ud
paa Aftenen følede min Moder sig ikke ganske vel og gik
derfor ind i et mørkt, til Dansesalen stødende Værelse, hvor hun
lagde sig paa en Seng. Kort efter traadte Presten ind ved
en ærværdig Matrones Arm, en Kone, hvis Forstand og
Erfaring gave hende den Ret, hun ogsaa gjerne tog sig, at sige
den yngre Slægt Sandheden. Neppe havde de Indtrædende
paa Damens Opfordring taget Plads, førend hun begyndte.
»De undrer Dem nok over, hvad en gammel Kone har at
sige Dem, kjære Hr. Pastor, idet hun saa indiskret opfordrer
Dem her paa Ballet til en Samtale i Enrum. De vil endnu
mere undre Dem, naar jeg siger Dem Aarsagen; gid De kun
ikke maa blive vred, for det vilde jeg alt for nødig have«.
Da Tanning havde givet hende den Forsikring, som
Omstændighederne opfordrede ham til, gik hun Manden paa
Klingen og bragte ham til at tilstaa, hvor godt de gamle
øjne havde seet, hvad der foregik i hans Hjerte med Hensyn
til den unge Ursula Dahl.
»Nu da, Hr. Pastor, De elsker min lille Guddatter, og
deri finder jeg intet at undres over. Det er en smuk Pige,
vittig, munter og ret flink i sit Hus. Hun har en retskaffen
Fader og vil faa et rundeligt Udstyr. Men det, jeg vil sige,
er: forhast Dem ikke! De kjender ikke Barnet endnu; ja,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
