Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
svunden; men hun turde ikke se paa den gamle Frue eller paa
Presten den hele Nat igjennem. — Tanning var bleven
alvorlig. Kn let Sky svævede over hans ærlige Ansigt, og med
større Tilbageholdenhed deltog han i Selskabet.
»Hvad gaar der af Dem, Prest?« spurgte Inspektøren
imod Slutningen af Ballet og tog Tanning under Armen. »Skal
jeg fortælle Dem, hvor Skoen trykker? Kom hid
tilSkjænke-bordet, saa skal jeg oplade Deres Øjne«. Disse Ord hørte min
Moder i Forbigaaende, og en indvortes Skjælven overfaldt
hende. Tanning fulgte forlegen den oprømte Vert, og uden
Tvil var det alene hin Samtale med Matronen, der bevirkede,
at en offentlig Erklæring ikke fandt Sted.
Næste Formiddag rejste min Moder; men det første Brev,
hun erholdt fra Aasille, indeholdt den Efterretning, at denne
var med sin Faders Samtykke hemmelig forlovet med
Presten. Et Brudstykke af et senere Brev til min Moder,
formodentlig skrevet i det mindste et halvt Aar efter
Forlovelsen, afskrives her.
»Dersom Du saa mig i min nærværende Stilling, Karen,
saa vilde Du vist have ondt af mig. Vare alle Forlovelser
saa fri for Behageligheder som min, saa tror jeg i det mindste,
enhver vogtede sig for at blive forlovet anden Gang. Før
maatte jeg rette mig efter min Faders virkelig ikke ubillige
Fordringer; og derved kom det dog mest an paa at lade,
som man efterkom hans Vilje. Men nu har jeg faaet en
utaalelig, streng Hovmester i min saakaldte Kjæreste, hvis
Moraler ere ganske uudstaaelige, og han, kan Du tro, lader
sig ikke nøje med Snak. Det synes underligt, at jeg skulde
lade mig beherske af en Kjæreste, jeg, som dog har vidst saa
temmelig at beholde min Frihed endogsaa i mine Barneaar.
Imidlertid maa jeg tilstaa det, for Tannings alvorlige
Venlighed eller venlige Alvor, hvad det er, bliver jeg aldeles til
Barn. Og tænk, hvilket ømt Forhold: han siger De til mig
og jeg naturligvis ligesaa til ham! Jeg tror virkelig, den hele
Forhexelse ligger i det taabelige De. Derved bliver jeg mere
fremmed for ham end for min Fader, som jeg da siger Du til,
og naar jeg har gjort ham vred eller vil have noget frem,
kan springe om Halsen og give et Kys.
Men det er ordentlig, som om jeg modtog en Belønning
for Flid og gode Sæder, naar jeg skal kysses af min Prest.
Hver Eftermiddag Kl. fem slaar min Kjærlighedsklokke. Da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
