Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
efterladte Broder, som han havde elsket høit, og hos hvem
han ofte havde ønsket at tilbringe sine sidste Dage.
Det lod virkelig, som om enhver af de angjeldende Personer
snart var bleven enig med sig selv om det Forhold, der bedst
konvenerede ham selv og de øvrige. Min Moder forsikrede,
at der fra nu af herskede en behageligere Tone end
nogensinde i Dahls Hus. Hvorledes Juliane middelbart ved sin
Tilkomst var Aarsag hertil, have vi seet; men det kan da
heller ikke betvivles, at hun ogsaa umiddelbart virkede til
et forædlet Forhold. En regelmæssig Inddeling af Dagen
havde altid fundet Sted i Familien; den hørte med til
Inspektørens Lovgivning. Men dermed havde ikke fulgt en
regelmæssig Anvendelse af hver Dagens Del; i denne Henseende
havde Frøken Dahl en betydelig Indflydelse. Hos hende
havde enhver Ting sin Tid, der ikke saa meget rettede sig
efter Klokkeslettet, som meget mere efter dens naturlige Gang;
men kunde en anden Ting ske samtidig, saa maatte den ikke
forsømmes. Saaledes ledsagede en eller anden aandig
Sysselsættelse altid Fruentimmernes Haandarbejde; ved Værelsernes
bekvemmere Afbenyttelse, ved et Bords eller en Sofas
Anskaffelse bleve altid tillige Smagens Fordringer iagttagne. Juliane
ledede, uden at tiltage sig det mindste, inden kort Tid
Familien som fra et Centralpunkt; og alle befandt sig vel derved.
»Jeg forlader Dig med et langt lettere Sind, end det,
hvormed jeg kom til Dig«, sagde min Moder, da Tiden
nærmede sig til hendes Hjemrejse. »Kusine Juliane er dog en
ganske anden Pige, end vi havde ventet os. Jeg er hende
taknemmelig for det meget, jeg har lært af hende, men jeg
holder endnu langt mere af hende for hendes venlige
Omgangs Skyld«.
»O, hun er en Fe, Karen, just saadant et Tryllevæsen,
som ved Hjelp af en Talisman bøjer alles Sind og vinder
alles Hjerter. Jeg ønskede alene at kunne ligne hende; og
ved Du vel, jeg tror, jeg skal lære hende den meste Kunst
af. Det er utroligt, hvad man lærer ved at hade. Du ser
saa vist paa mig, Karen. Ja Du, jeg hader hende med min
hele Sjæl. O, naar hun sidder der ved Klaveret og spiller
saa dejlig, eller hun ved Tegne-Brettet og Broder-Rammen
»strør Roser ud med Haanden«, som Tanning i Gaar meget
poetisk udtrykkede sig: saa kunde jeg briste. Men jeg har lært
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
