Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Yen. Men om De ogsaa har Grund til i dette Fald at
paaminde mig, — Dem selv, Tanning, gjør De Uret. O Gud!
hvorledes er ikke De i Deres Omgang med min Kusine!
Sandelig, hvis hun ikke paaskjønner Deres Værd og sin sjeldne
Lykke, saa — —«
»Nej, kjære Juliane, lad os ikke opfordre hinanden til at
sige smukke Ting; jeg kommer til kort, og hvad værre er,
vi fordærve hos hinanden vor redelige Vilje. Jeg bliver ved
mit: lad os passe paa os selv!«
»Maaske sætter Skjæbnen os ogsaa paa Prøve, Tanning!«
svarede Juliane med et eget Eftertryk, idet hun vendte sig halv
bort fra sin Ledsager. — De vare traadte op paa Terassen
udenfor Huset og stode ved Glasdørene, som førte til
Havestuen. Indenfor lød en høj Latter. Loft var ifærd med at
udstaffere Aasille med sine Epauletter, hun havde omgjordet
sig med hans Vaaben og sat den trekantede Hat paa Hovedet.
»Ej, ej«, sagde den indtrædende Tanning, »har De
enrou-leret min lille Ursula? God Morgen, mine Herrer 1«
Juliane behøvede kun at ville for at være. Uagtet hun
ikke hos sig selv gav Tanning Ret, havde hun dog besluttet
at rette sig efter den retskafne og ømt følende Hædersmands
Vink. Hun spøgede derfor over Ursulas Antræk og roste
hendes Holdning, der vist kunde tjene hendes rundryggede
Kammerat til et gavnligt Mønster.
Underholdningens Munterhed hendøde ved den barnagtige
Forvirring, hvormed Aasille modtog de Indtrædende. Fra nylig
at have leet højt gik hun nu over til en forlegen Forklaring,
som ingen fandt paa at fordre. Paa Lofts aabne Aasyn kunde
man strax se, at han ikke var sig noget Uretfærdigt bevidst;
men lige saa tydelig lagde det Kolde og Slappe i hans
Ansigtsmuskler for Dagen, at han ikke interesserede sig længere
for Scenen.
Fra denne Formiddag daterer sig en Misstemning i det
Dahlske Hus, som vedvarede, indtil en uventet Katastrofe
bragte Freden tilbage paa Tilfredshedens Ruiner.
Vinteren var forlængst hengleden, og Søfarten igjen aabnet.
Loft talte ofte om at maatte rejse; han kunde ikke vedblive
at misbruge Inspektørens Artighed og burde desuden ikke
benytte sig længere af sin Permission, der rigtignok lød paa
ubestemt Tid — o. s. v. Saadanne Ytringer bleve naturligvis af den
høflige Dahl besvarede med Artigheder; Ursula vidste ogsaa
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
