Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Ursula passede den Syge, har passet sin Kjæreste op og
trakteret med Vin og Steg i Lysthuset«.
»Det løjst Du, som en Hund, Nils. For jeg ved, jeg
sover ikke, naar jeg skal vaage, og Frøken Juliane har ikke
været længere fra mig, end jeg nu er fra Dig. Nej, igaar
fik han en lang Næse, Stakkel, ifald han var paa de Veje«.
Men Nils, der for Alvor blev vred, fortalte under alle
Slags Forsikringer at Frøkenen først var gaaen ud igjennem
Laagen og forbi hans Hus. Det havde endnu ikke været saa
mørkt, at han jo havde seet hendes hvide Kjole. Lidt efter
kom hun Arm i Arm tilbage med Kjæresten, og nu smuttede
de in^ i Haven. Nysgjerrigheden drev Nils efter nogen Tids
Forløb ud af Hytten. Han fandt den lille Port paa Klem
og krøb imellem Hækkerne hen til Lysthuset, hvor han vilde
have hørt Klinken og Tallerken-Raslen samt en halvsagte,
lystig Samtale.
»Er Du gal, Nilsl Har Du seet og hørt alt dette?«
Nils bandede paa nyt. »Naa du Verden! Det har en
underlig Sammenhæng, det, Du. Saa, saa! det var derfor,
Jomfruen havde Tandverk og Øreflugt! Nej, vil nogen se
Magen!«
Sporet var der, et Spor, som mine Læsere uden Tvil længe
siden have fundet. En skadefro Lyst til at more sig over
Næstens Daarlighededer bragte Margrethe og hendes Husbonde
til atter med Omhyggelighed at efterforske Eventyrerne i Haven.
Deres Kundskabs Sluse var snart fuld, var overfyldt. Rygtet
berettede kun, at Margrethe eller en anden tjenstfærdig Aand
aabnede den bedragne Julianes Øjne, uden at det tilføjede de
nærmere Omstændigheder ved Angivelsen. Vi ville laane øre
til Famas Røst. »Den Middag, da Juliane havde tømt den
bitre Giftskaal, ilede hun med forgrædte Øjne ud i det Fri.
Snart stod hun stille foran Prestens Hus, men erindrende, at
han endnu ikke var kommen hjem fra sin Rejse, gik hun
med Tørklædet for Øjnene videre og endelig op til en
gammel Enkefrue, netop den samme Fru Solding, som vi forhen
have omtalt ved Tannings overilede Forlovelse. Formodentlig
havde den gode Dame endnu mere ophidset Frøken Dahl.
Thi med flyvende Skridt styrtede hun, vridende sine Hænder,
hjem, og spurgte harmkvalt efter Synderinden. Ursula var i
Haven. Hvad nu egentlig foregik imellem de to Kusiner, var
ingen bekjendt; dog havde en Tjenestepige fra et Vindu seet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
